Isbjerge

 

Isbjergskort for 19 regioner, der tilsammen dækker farvandene omkring Grønlands kyst – vælg mellem regionerne på kortet til venstre.

Kortene opdateres to gange i døgnet (kl. 00:00 UTC og kl. 12:00 UTC) med de senest tilgængelige satellitdata.

Satellitdækning i fin (10 m) rumlig opløsning er indikeret med en lidt mørkere blå farve end satellitdækning i grovere (40 m) rumlig opløsning. Antallet af isbjerge detekteret i hhv. de lyse- og mørkeblå områder er også angivet på kortene.

Områder dækket af havis er markeret med ren hvid farve. Grundet usikkerhed detekteres der ikke isbjerge i havisen.

Læs mere her.

Brugen af radar-baseret satellit-teknologi og dedikerede computer-algoritmer til detektering af isbjerge i satellit-data gør det muligt automatisk at registrere isbjerge omkring Grønland. På polarportal.dk vises isbjergskort for 19 regioner, der tilsammen dækker farvandene omkring Grønlands kyst. Kortene opdateres to gange i døgnet (kl. 00:00 UTC og kl. 12:00 UTC) med de senest tilgængelige satellitdata.

Afhængigt af satellit-sensorens indstilling på overflyvningstidspunktet scannes havoverfladen i hhv. fin (10 m) eller grovere (40 m) rumlig opløsning. Satellitdækning i fin opløsning er indikeret med en lidt mørkere blå farve end satellitdækning i den grovere opløsning. I kystnære områder, hvor der er mange små isbjerge (horisontal længde < 40-60 m), vil, der således ofte detekteres flere isbjerge med dækning i fin opløsning end i grov opløsning. På grund af usikkerhedsfaktorer (som f. eks. skruninger i havisen) detekteres, der kun isbjerge i åbent vand. Områder dækket af havis er markeret med ren hvid farve. Bemærk, at der under særligt vanskelige forhold (f. eks. situationer med meget kraftig vind) kan optræde falske isbjerge. Undertiden kan skibe også forveksles med isbjerge.

Et isbjergskort er sammensat på baggrund af en eller (typisk) flere satellit scener fra ESAs Sentinel-1 A og B satellitter. De to Satellitter er ens og bruger avanceret radar-teknik – Synthetic Aperture Radar (SAR) til at scanne havoverfladen. SAR-satellitter bruger såkaldt aktiv sensor-teknologi, hvilket betyder, at satellitten både udsender radar-signaler og måler hvor stor en del af disse signaler, der returnerer til satellitten efter at være reflekteret på jordoverfladen. Dette står i modsætning til ”almindelige” optiske satellitbilleder, der kun ”passivt” måler jordoverfladens refleksion af sollyset. Da radar-signalerne også går gennem skyer, virker teknologien således både i lys og mørke og under overskyede forhold. Figuren nedenfor viser i grove træk hvordan en radar-puls udsendes fra satellitten i en skrå vinkel mod havoverfladen, og hvordan den reflekteres, afhængigt af overfladens beskaffenhed. Del C (nederst i figuren) viser, at hvis pulsen rammer et objekt, der rager markant op over havoverfladen (såsom et isbjerg eller et skib) reflekteres det meste af signalet tilbage til satellitten.

Sentinel-1 satellit SAR data er tilgængelige via EU's Copernicus programmer og udvikling af algoritmer til detektering af isbjerge er specifikt foregået i Copernicus Marine Environment Monitoring Service (CMEMS) programmet, se marine.copernicus.eu. Her er en stor portefølje af oceanografiske data (inkl. koncentration af isbjerge omkring Grønland) frit tilgængelig.