Arktisk havistykkelse og -volumen på Polar Portal

Mads Hvid Ribergaard, Till A.S. Rasmussen, Kristine Madsen, Peter Langen, DMI
25. juni 2015

Siden satellitternes fremkomst i 1980’erne har vi haft en god idé om havisens udbredelse. Det er vigtigt i klimasammenhæng på grund af isens refleksion af sollys. Havistykkelen i Arktis er derimod sværere at bestemme, men den har stor betydning for stabiliteten af isen. Som noget nyt vises DMI’s havmodels bud på udviklingen af havistykkelse og –volumen siden 2004.

”Havis er en enormt vigtig parameter i klimaforskning, specielt når man har Arktis i fokus. Dette skyldes, at havisen har en markant lysere og mere reflektiv overflade end havvandet”, fortæller oceanograf Mads Hvid Ribergaard fra DMI. Hermed vil en stor del af solindstrålingen om sommeren blive reflekteret, når der er havis til stede. Omvendt vil solenergien absorberes i havet og varme det op, hvis isen er væk. Dette system er selvforstærkende og kaldes is-albedo-effekten.

Siden satellitternes indtog i starten af 1980’erne har man haft en god idé om havisens udbredelse. Man har således observeret, at havisens sommerudbredelse har været generelt aftagende, med store årlige variationer og særdeles markante fald undervejs. Man har til gengæld mindre godt styr på havistykkelsen, da den er meget sværere at måle fra satellit. Man ved dog, at havisen i dag er tyndere end tilbage i 1980’erne og 1990’erne, men hvor meget, og hvordan det er fordelt, er mindre godt bestemt.

Vigtig for havisens modstandskraft

”Istykkelsen er vigtig at kende, da den fortæller noget om hvor robust havisen er, og om den er tilstrækkelig tyk til at kunne overleve sommerens afsmeltning. Jo tykkere isen er, jo mere robust er den over for enkeltstående varme somre”, fortæller Mads Hvid Ribergaard. Er isen først forsvundet, har den sværere ved at vende tilbage og genvinde sin oprindelige tykkelse som følge af is-albedo effekten.

Man er så småt ved at udvikle satellitter og algoritmer til bestemmelse af istykkelse, men disse er i dag forbundet med store usikkerheder, specielt for metertyk is. Vi bruger derfor her DMI’s operationelle hav- og havismodel til dagligt at give en opdatering af havisens tykkelse og samlede volumen. Desuden viser vi, hvordan det samlede isvolumen har udviklet sig siden 2004.

Forskelle fra år til år

Udover den store sæsonvariation af det samlede havisvolumen ses også store variationer årene imellem. Det bemærkes, at det totale isvolumen ikke altid følger isudbredelsen. I sommeren 2007 blev der observeret en endog meget lav isudbredelse, som på det tidspunkt var det lavest målte. Det efterfølgende år steg udbredelsen en smule, mens det samlede isvolumen var markant lavere i 2008 sammenlignet med 2007. Forskellen skyldes, at isen var tyndere i 2008 – sandsynligvis som følge af den kraftige afsmeltning i 2007.

Det skal understreges, at ovenstående er modellerede produkter, som er forbundet med en vis usikkerhed.  Det er svært at vurdere hvilket modelsystem, der giver det mest korrekte svar på istykkelsen, eftersom der kun findes meget få direkte tykkelsesmåinger af havisen.

Det samlede isvolumen er steget siden rekord-minimum i sommeren 2012, hvilket isoleret set er godt nyt for havisens helbred. Volumet ligger dog under gennemsnittet for den første halvdel af 00’erne. ”Selvom isen er ved at genvinde noget af fordums stabilitet og styrke, er den i dag langt fra så godt rustet mod varme somre som før i tiden” slutter Mads Hvid Ribergaard.

I skrivende stund - nær Sankt Hans - buldrer sommeren løs over Arktis, og den årlige sommerafsmeltning er godt i gang. På Polar Portal kan du dagligt følge med i udviklingen af havisens tykkelse, fordeling og det samlede isvolumen hen over sommeren og se om isen holder stand.