Ekstrem smeltning i Grønland forklaret

Ny forskning viser, at usædvanlige ændringer i atmosfærens cirkulation forårsagede den ekstraordinære store overfladesmeltning af Grønlands indlandsis i sommeren 2012.

Kort over massebalancen (ændring af is og sne i mm/dag) den 12. juli 2012 simuleret i DMI’s klimamodel HIRHAM.
Kurver (med rød) over sæsonen 2012. Øverst ses det det totale daglige bidrag til massebalancen over hele iskappen (Gt/dag) og nederst ses det samme akkumuleret fra 1. september 2011 og frem (Gt). Den mørkegrå linje viser den tilsvarende gennemsnitlige værdi fra klimatologien (1990-2011) sammen med to standardafvigelser på hver side (lysegrå). Der er smelteevents hele sommeren 2012, men især den omkring 10-13. juli er markant.

I juli 2012 meldte NASA ud, at der var observeret rekord-afsmeltning fra overfladen af indlandsisen i Grønland.

Et internationalt team af forskere, ledet af professor Edward Hanna fra University of Sheffield, har nu undersøgt de atmosfæriske og oceaniske klimatiske forhold, der sandsynligvis bidrog til denne ekstraordinære smeltebegivenhed. I undersøgelsen sættes begivenheden også i relation til løbende klimaændringer. Derudover stilles spørgsmålet: Hvor usædvanlige var disse forhold?

I analysen er anvendt lange tidsserier af data fra DMI's kystnære, meteorologiske stationer, satellitdata, hydrografiske data samt data fra en computermodel.

Varmekuppel over Grønland

I 2012, som i de seneste varme somre siden 2007, dominerede et blokerende højtrykssystem i den midterste ​​troposfære over Grønland det meste af sommeren. Vejrsystemet var forbundet med den negative fase af den såkaldte NAO (Nordatlantisk oscillation). Når NAO er negativ, favoriserer cirkulationsmønsteret at varm luft fra syd tilføres langs Grønlands vestlige kyst. Det betød, at der så at sige dannede sig en 'varmekuppel' over Grønland, som igen medførte den udbredte overfladesmeltning. 

Cirkulationsmønstret koblet til den negative NAO var også ansvarligt for sidste sommers (hovedsaglig i junis og julis) ustadige og våde vejr i Danmark.

Analysen viser, at havtemperaturer og havisdækket synes at have spillet en minimal rolle i rekordsmeltningen i forhold til den atmosfæriske cirkulation. Gennemsnitstemperaturen og saltholdigheden i de øverste 40 meter vandsøjle langs Vestgrønland i midten af juni var gennemsnitlige i forhold til de sidste 20 år. Kun helt tæt på overfladen var temperaturen høj, hvilket skyldes atmosfærens direkte opvarmning samt solindstråling.

Data fra DMI kystnære meteorologiske stationer satte nye rekorder for maj, juni, juli og hele sommeren (JJA). De usædvanlige varme sommerforhold påvirkede også forholdene på Indlandsisen, blandt andet ved DMI's Summit vejrstation på toppen af Indlandsisen, hvor en genanalyseret sommer (JJA) temperatur-serie (1994-2012) satte nye rekorder. Temperaturen nåede 11. juli 2012 således usædvanlige 2,2 plusgrader. Alle disse betingelser førte til den omfattende smeltning.

Ikke et fremtidsscenario - måske

Heldigvis ser situationen i 2012, med hvad vi ved i dag, ikke ud til at være klimatisk repræsentativ for fremtidens 'gennemsnitlige' somre i Grønland. Nutidens klimamodeller indikerer nemlig ikke, at det usædvanlige cirkulationsmønster og den ekstreme sommer som i 2012 vil blive mere almindelige senere i dette århundrede. De næste fem til ti år vil dog sandsynligvis løfte sløret mere for, om denne påstand holder og om hvorvidt 2012 var en ekstrem begivenhed i den naturlige variation af NAO eller måske en del af et spirende mønster af nye ekstreme smelteår.

For yderligere oplysninger kontakt seniorklimatolog John Cappelen (jc[snabel-a]dmi.dk eller 39 157 585) og oceanograf Mads Hvid Ribergaard (mhri[snabel-a]dmi.dk), DMI.

Du finder link til artiklens abstract, til havundersøgelser ved Grønland samt til DMI's massebalance-produkt for Grønland i 'Værd at Vide'-boksen til højre.

Af John Cappelen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 17. juni 2013.