Grønlands iskappe strækker sig over 2100 km nord-syd og ligger op til 700 km syd for polarcirklen, hvor mere end 9 m is afsmeltning har været observeret (figur 2).  Afsmeltningen i 2013 for Syd- og Sydvestgrønland ligger mellem 2,9 og 4,8 m (ved TAS_L, QAS_L, NUK_L and KAN_L, figur 1), mens isafsmeltningen ved de nordligere stationer, KPC_L, SCO_L, UPE_L og THU_L, ligger mellem 0,3 og 3 m for de lavest placerede stationer (op til 500 m over havoverfladen). Afsmeltningen for højere liggende stationer ligger fra 0,0 til 2,5 m mod syd og fra -0,4 til 2 m for de nordligere stationer.

Dette er på linje med den modellerede afsmeltning, og selvom det ikke er alarmerende som den rekordhøje afsmeltning i 2012, er det trods alt et istab, der svarer til et nettobidrag til havniveaustigninger fra iskappen.

De ekstreme værdier for afsmeltning, temperatur, smeltesæsonens varighed, afstrømning og albedo i 2012 har ikke set deres lige inden for den periode, hvor der er satellit- eller jordbaserede observationer på en skala, der dækker hele iskappen. De ekstreme værdier for 2012 er primært drevet af et vedvarende højtryk over Grønland ledsaget af varm luft, der strømmer op fra sydvest, som også er forbundet med få skyer og derfor store mængder af solindstråling. Den øgede afsmeltning i Grønland, der er observeret de sidste seks somre, tyder på en ændring i det generelle cirkulationsmønster i Arktis.