Vi venter stadig på smeltesæsonen

Peter Langen og Ruth Mottram, DMI                                                                                                                                       8. juni 2015

Vi har nu passeret den tidligere rekord for seneste begyndelse på smeltesæsonen på Grønlands indlandsis. Selvom dette er interessant i sig selv, fortæller det os statistisk set intet om, hvorvidt vi er på vej mod stor eller lille total afsmeltning over sæsonen.

Der er ingen officiel definition på begyndelsen på smeltesæsonen, så sidste år lavede vi ikke blot en men to:

·         Smeltesæsonens begyndelse: Den første dag ud af mindst tre dage i træk hvor mere end 5% af isens overflade oplever smeltning. I vores model definerer vi smeltning til at forekomme på et sted, når smeltningen overstiger 1 mm/dag.

·         Ablationssæsonens begyndelse: Den første dag ud af mindst tre dage i træk hvor overflademassebalancen (på engelsk: surface mass balance, SMB) er negativ og under  –1 Gt /dag (1 Gt er 1 milliard ton og svarer til 1 kubikkilometer vand). Se denne artikel for en diskussion af forskellen på SMB og smeltning.

Med disse definitioner konkluderede vi, at sidste års begyndelse på afsmeltningen (19. maj) var nær midten på listen over alle smelte-begyndelser siden 1991. Ablationssæsonens begyndelse faldt 11. juni og var også nær midten af sin liste. Den totale SMB for hele sæsonen sep 2013 til aug 2014 sluttede omkring 230 Gt, som var under gennemsnittet – på en syvendeplads, med sæsonen 2011-12 stadig som rekord.

Vi kender endnu ikke datoerne for begyndelsen på dette års smeltning og ablation, ganske enkelt fordi de ikke er indtruffet endnu. For ablationssæsonens begyndelse er dette ikke bemærkelsesværdigt, da der stadig er lang tid til den rekord-seneste begyndelse 28. juni (i 1999).

Smeltesæsonens begyndelse

I følge vores beregninger har de seneste par dage (6. og 7. juni) haft smeltning på 4% af isen, så vi har endnu ikke nået tærsklen i vores definition. Den gamle rekord for seneste smelte-begyndelse var 5. juni (i 2013), og vi er nu forbi denne dato og udbygger rekorden for hver dag, der går.

Hvad betyder det så for den totale SMB henover sæsonen? Statistisk set intet! Over de 24 sæsoner fra 1991 til 2014 har vi ikke set nogen korrelation mellem smeltesæsonens begyndelse og sæsonens totale SMB. Man ville intuitivt forvente, at en senere begyndelse ville betyde kortere tid til afsmeltning og dermed lavere total SMB for sæsonen. Men der er ingen korrelation og iøjenfaldende modeksempler som 1996 (tidligste smeltebegyndelse 29. april og højeste sæson-total SMB) og 2007 (femte-seneste begyndelse og næst-laveste SMB).

Histogram over de 24 (1991-2014) begyndelser på smelte- og ablationssæsonen. Dag 139 svarer til 19. maj og dag 163 er 12. juni.

Ablationssæsonens begyndelse

Ablationssæsonens begyndelse viser derimod nogen korrelation med den totale SMB. Det er slet ingen klokkeklar sammenhæng, men der er en tendens til, at tidligere start på ablationen giver et større massetab om sommeren og lavere total SMB. Ablationssæsonens begyndelse er i de forrige 24 år indtruffet alt mellem 4 og 50 dage efter smeltesæsonens begyndelse, men aldrig før. I år har vi dog været tæt på med to dage (3. og 4. juni) under -1 Gt. Dette er ret overraskende givet manglen på afsmeltning og de kolde betingelser vi har set i Grønland i forsommeren. Forklaringen er, at på klare kolde dage uden nedbør, kan sublimation (dvs, fordampning direkte fra sne- og isoverfladen) bidrage med et væsentligt massetab.

Så i år har vi været tæt på at se det første tilfælde af begyndelse på ablationssæsonen før smeltesæsonen. Det kan stadig nå at ske, da ingen af delene endnu er indtruffet.

Kulde og varme i Arktis i foråret 2015

De unormalt kolde betingelser over store dele af Grønland, inklusive rekordlave temperaturer i maj i Nordøstgrønland, forklarer den sene start på smeltesæsonen. Omvendt har Sibirien og Alaska set nogle rekord-høje temperaturer i løbet af foråret, og selv Nordpolen oplevede "hedebølge" i april. Kulden i Grønland ser derfor ud til at være resultat af en temperatur-vippe henover Arktis, der også har med den ekstreme kulde, man har oplevet i Canada og USA, at gøre.